Elsebeth M. Hansen
Der er to forskellige måder at læse Biblen på
Hvad kan jeg kræve af Gud
Den første gør, at man læser alle vers, som har at gøre med et tema. Denne metode gør, at vi finder Guds vilje, som er sandhed.
Den anden metode er at have en idé omkring et tema og så finde et eller to vers, som siger det, man ønsker, og derved udelade de 10-50 vers, som ville give et helt andet billede. Al falsk lære i kirkerne er opstået på denne måde, og det er menneskeskabt.
Paulus sagde, at vi skulle være på vagt over for falske lærere, som opstår iblandt os. Peter talte også om faren ved falsk lære, som leder til deres egen ødelæggelse. Han siger endog, at mange vil følge falske lærere.
Der er to falske doktriner, som jeg vil tage op. De findes i de fleste kirker nu om dage. Den ene er herlighedsteologi, og den anden er læren om evig lidelse i Helvede for dem, der ikke har taget imod Jesus Kristus som Herre.
Herlighedsteologi
Kristendom og rigdom
1. Troen på, at alle kristne skal være rige.
Under Moses’ lov var der velsignelser og forbandelser, og en af velsignelserne var, at Israel var et rigt land.
Herlighedsteologiske præster bruger vers fra Det Gamle Testamente til at skabe deres teologi, men vi er ikke under Moseloven mere, og derfor kan vi ikke tage vers fra Det Gamle Testamente, som ikke korresponderer med Det Nye Testamentes lære.
Den nye pagt, som Jesus indstiftede, siger, at de, som vil være rige, falder i fristelse og bliver ledt vild.
1 Timotheus 6:5-6:
”Rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr; de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig. Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv.”
1 Timotheus 6:8-10:
”Har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.”
1 Timotheus 6:17-18 lærer os, at de rige skal dele deres penge med dem, som har behov.
2. Troen på, at når vi giver penge til kirken, så vil Gud give os mere tilbage, end det, vi har givet.
Denne overbevisning skaber grådighed, som er afgudsdyrkelse og kødeligt begær. Vi kan læse 1 Timotheus 6:5-6 igen og lægge tryk på sætningen: ”De mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig.”
3. Troen på, at alle kristne skal være helbredte.
De er af den overbevisning, at hvis en syg kristen ikke straks bliver rask, når de beder om helbredelse, er det fordi, de ikke har tro nok, og det bruger de som en anklage.
Matthæus 25:31-46 taler om dommedag, hvor Gud tager os ind i sit rige, hvis vi har været trofaste og har hjulpet vores brødre og søstre i Herren.
Matthæus 25:35: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.”
Her ser vi, at kristne kan være syge og fattige, og at Gud ønsker, at vi skal hjælpe og have omsorg for vores syge og fattige brødre og søstre.
4. Troen på, at kampen i os er mellem Helligånden og djævelen.
De råber imod djævelen i tunger, og de ser dæmoner overalt, som de råber imod, for at de skal gå væk. Det kalder de for åndelig krigsførelse. Men dæmoner skal uddrives af et menneske og ikke ses her og der.
Tungetale er til vores opbyggelse. Gennem tungetale er det Helligånden, som beder til Gud, lovpriser Gud eller profeterer, og disse profetier skal ifølge Paulus altid oversættes. Vores kamp er mellem Helligånden og kødet (Galaterbrevet 5:16-17 og 24-25). Og når vi konfronterer djævelen, er det med Guds Ord, ligesom Jesus gjorde, da han var i ørkenen.
Efeserne 6:10-18 lærer os, hvordan vi skal stå fjenden imod i dårlige tider ved at tage Guds fulde rustning på, og dernæst skal vi bede i Ånden hvert øjeblik for Guds folk. Det er åndelig krigsførelse.
5. Troen på, at Himlen allerede er her, og derfor kan en kristen ikke lide.
Jesus lærte lydighed af det, han led (Hebræerbrevet 5:8). Lider én legemsdel, så lider også alle de andre (1 Korinther 12:26). Jesus har aldrig sagt, at der ikke vil være lidelse blandt hans folk. Tværtimod.
De, der lider mest, er dem, som bliver forfulgt for Jesu navns skyld. De lider modstand, tortur, fængselsstraf, og mange bliver myrdet af ekstremister, ligesom apostlene.
6. Troen på ‘Name it and claim it’.
De tror, at de kan få alt, hvad de ønsker, ved at gøre fordring på det hos Gud. Det er ubibelsk og hovmodigt. Vi beder til Gud om det, vi har behov for, og han svarer i hans tid (Matthæus 7:7-11). Det er bibelsk og ydmygt.
7. Troen på, at Jesu Kristi blod er for fysisk helbredelse, og de takker for det ved nadveren.
Apostlene sagde aldrig, at folk blev helbredt pga. Jesu blod. De lagde hænderne på folk og bad om helbredelse, sådan som Jesus havde lært dem.
Jesus sagde: ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse” (Matthæus 26:28). ”For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer” (1 Korinther 11:26).
På græsk er ordet for lægedom og frelse det samme ord.
Det følgende er fra en artikel af John Piper.
Jesus kalder os tilbage til det centrale
”Ved bordet mindes vi sammen evangeliet, den gode nyhed, i hjertet af vores tro – at Kristus døde for vores synder, han blev begravet og oprejst på den 3. dag, og står nu ved Guds højre hånd igen. Ligesom påsken, den gamle pagts mindemåltid for nationen, som ceremonielt mindes den store udfrielse fra Egypten, så har vi i den nye pagt bordet – en ceremoniel påmindelse om vores egen store udvandring i Kristus fra synd og død.”
1 Peter 2:24-25: ”På sit legeme bar han selv vore synder op på korset, for at vi, døde fra synden, skal leve for retfærdigheden. Ved hans sår blev I helbredt. For I fór vild som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.”
Se på sammenhængen i dette vers. Det handler om frelsesværket, som har givet os et nyt liv og ført os tilbage til Gud. Her handler det ikke om fysisk helbredelse, men om åndelig heling af vores forhold til Gud.
Johannes skrev, at Jesus skulle ophøjes, ligesom Moses ophøjede kobberslangen på stangen i ørkenen. Hvis de blev bidt at en slange, så døde de ikke, når de så op på kobberslangen. I stedet for død fik de liv. Ligesom vi også gør ved troen på Jesu korsfæstelse.
8. Troen på, at troen er det største
1 Korinther 13:13: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”
Herlighedsteologer mener, at troen er det største, men 1 Korinther 13:2 fortæller, at hvis jeg ”har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.”
Jeg har været på en herlighedsteologisk bibelskole i Sverige. Derfor kender jeg ”hele pakken”. De fleste kirker bekender sig ikke til ”hele pakken”, men bekender sig til én, to eller tre af de ovenstående otte søjler, men om det kun er én af søjlerne, så er det stadig falsk lære, og dermed ubibelsk.
Læren om evig lidelse i Helvede
Hvad vil der ske på dommedag med dem, som ikke kendte Herren Jesus Kristus?
Platon troede, at sjælen lever evigt (græsk filosofi). Den tanke blev infiltreret i kirkerne, og som konsekvens af det kom læren om, at den, som ikke havde modtaget Jesus Kristus som Herre, ville komme til at lide for altid i Helvede efter dommen.
Jesus brugte aldrig ordet ”Helvede”. Det er menneskeskabt. Han brugte ordet Gehenna/Hades. Gehenna var et sted, hvor al slags affald blev brændt, og ligene af mennesker, som var blevet dræbt, blev også brændt der.
Johannes fortæller (Johannes 3:16): ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Hvis alle havde evigt liv, nogle i Himlen og andre i Gehenna, havde Jesus sagt det her. Men i stedet siger han, at de vantro går fortabt.
I Johannes’ Åbenbaring bruges ordet ”ildsøen”.
Lad os se, hvad Det Gamle Testamente siger om døden.
Prædikerens Bog 3:19-20: ”Menneskene har ikke noget frem for dyrene. Alt er tomhed! Alle går samme sted hen; alle er blevet til af jord, alle bliver til jord igen.”
Prædikerens Bog 4:1-3: ”Dernæst så jeg al den undertrykkelse, der forekommer under solen … Da priste jeg de døde lykkelige, fordi de allerede er døde, lykkeligere end de levende, som lever endnu. Men lykkeligst er den, som endnu ikke er til og ikke har set det onde, der sker under solen.”
Prædikerens Bog 9:5: ”For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting!”
Salmernes Bog 115:17: ”De døde lovpriser ikke Herren, de, som gik ned i stilheden.”
I Det Nye Testamente kan vi læse, at døden er en søvn (det samme som i Det Gamle Testamente).
Matthæus 9:24: Jesus siger, at pigen sover, hvilket betyder, at hun er død.
Johannes 11:11: Her siger Jesus, at Lazarus sover, hvilket igen betyder, at han er død.
Markus 9:43-44: ”Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Gehenna, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.”
Esajas 66:24: ”Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke, og deres ild slukkes ikke. De skal være til afsky for alle mennesker.” Her ser vi, at det er lig, der bliver brændt i Gehenna, og ikke levende mennesker.
Opstandelsen fra de døde.
Når Herren kommer i skyen, opstår de kristne og får nye kroppe (1 Korinther 15:52-53).
Dommen over de vantro kommer senere. I Johannes’ Åbenbaring 20:11-15 kan vi læse om det. Dem, der står foran tronen, er døde (for Gud pga synden). De bliver dømt, alt efter hvad de har gjort, da de var levende. Så bliver både døden, graven og de døde kastet i ildsøen, hvilket er den anden død. Og vi har læst før, at de døde er døde og ikke levende (Johannes’ Åbenbaring 20:14 og 21:8).
Djævelen derimod bliver kastet levende i ildsøen og bliver pint for evigt (Johannes’ Åbenbaring 20:10).
Edward William Fudge har skrevet bogen ”The Fire That Consumes”. Han går i dybden med temaet og kommer til den konklusion, at de vantro vil lide en tid (kort eller lang), før sjælen bliver destrueret for altid. På græsk kan ”evig” betyde både kort tid, lang tid eller for altid.
Jesus siger for eksempel, at nogle byer, hvor han gjorde store mirakler, og folk stadig ikke troede på ham, vil lide mere end Sodoma (Matthæus 11:24).
Jakob 5:1-6 taler om rige mennesker, der vil blive dømt, fordi de udnyttede deres arbejdere. Så det er klart, at dommen er individuel. For han ville aldrig give den samme dom til et menneske som til djævelen, da han giver enhver efter fortjeneste. (Johannes’ Åbenbaring 20:12)